Nu er det ikke længere en undskyldning, at man ikke kan arbejde, fordi man sidder i et fly. Lufthansa installerer nemlig mobilt bredbånd i foreløbig 50 fly.
Det betyder, at passagererne, mod betaling, kan koble sig på et trådløst netværk a la et klassisk hotspot. Det skriver comon.dk.
Samtidig bliver det muligt at modtage og sende sms’er under flyveturen.
Tilbage i 2004 forsøgte Lufthansa i samarbejde med Boieng et lignende tiltag, men Boeing valgte to år senere at droppe ideen igen, da flyproducenten ikke kunne finde ud af at tjene penge på den.
I en pressemeddelelse skriver Lufthansa, at man denne gang satser på en tjeneste med så høj båndbredde, at det eksempelvis bliver muligt at deltage i en videokonference, mens man er ombord på flyveren.
På sigt vil Lufthansa installere mobilt bredbånd i alle sine langdistance fly.
ac