Dagene, hvor man som brand kunne forvente, at de loyale forbrugere dagligt besøgte ens website for at følge med, er talte. Forbrugerne søger derimod information på langt flere medier end tidligere, og man skal ramme kunderne på flere kommunikationsplatforme end tidligere.
Det klassiske brandwebsite har således udtjent sin værnepligt som den primære digitale kanal, og det er på tide at tænke i nye baner for at sikre, at ens kommunikation kommer ud til forbrugerne, skriver det digitale bureau Dis/Play i en pressemeddelelse.
Det har den danske tøjkoncern IC Companys brand Soaked In Luxury taget konsekvensen af og investeret i en ny applikation, eller app, udviklet af det det digitale bureau.
Det primære formål med Soaked In Luxurys iPhone app er naturligvis at drive et salg af tøj, men i høj grad også at inspirere kunderne. Dette gøres dels gennem billeder, modetips og trends som Soaked In Luxury stiller til rådighed i applikationen, lyder det endvidere i meddelelsen.
Når brugeren har styr på trenden, kan man i applikationen opbygge sine egne favorit outfits ud fra alle de aktuelle ”styles” og dele disse med sine venner på Facebook.
Med over 12 årlige kollektioner er den løbende og enkle opdatering essentiel for Soaked In Luxury, og Dis/Play hjælper løbende Soaked In Luxury med disse mange digitale kommunikationsopgaver, herunder websites, QR Codes, Facebook, generel vejledning og nu også med mobile