Kapitlfonden Axcel arbejder hårdt på at redde sin investering i det danske modehus Noa Noa.
Det siger en række kilder med kendskab til sagen til Jyllands Posten.
Nordea, der i mange år har arbejdet tæt sammen med Axcel, har omkring 600 millioner kroner til gode hos Noa Noa, der i dag er værdisat til godt 250 millioner i Axcels egne papirer.
– Det er klart, at det her ikke er en rar situation for Axcel, men bestemt heller ikke for Nordea, der har et meget stort beløb i klemme. Derfor er begge parter indstillet på at finde en brugbar løsning, så man kan bevare det gode forhold, siger en anonym kilde til Jyllands Posten.
Noa Noa, der sidste år omsatte for lidt under en halv milliard og tabte 36 millioner kroner før skat, blev købt af kapitalfonden Axcel for op mod halvanden milliard kroner i 2007.
Jyllands-Posten