Når den 28. udgave af Copenhagen International Fashion Fair løber af stabelen, så bliver det med endnu en messerekord på programmet. Over 42.000 nettoudstillingskvadratmeter vil være fyldt til bristepunktet med det sidste nye indenfor tøj, sko og accessories – og det er en stigning på 5 procent i forhold til CIFF26 i februar 2006.

Flere kvadratmeter betyder naturligt nok også flere udstillere – tæt ved 11 pct. flere end ved sidste februarmesse. 1.029 hovedudstillere vil i løbet af messedagene præsentere 2.054 brands.

CIFF var i august 2006 besøgt af 29.423 modeindkøbere fra godt 50 lande foruden Danmark. Det var en stigning på 15,9 pct. i forhold til messen i august 2005.

Modemessen CIFF kan opleves i Bella Center fra d. 8-11.februar.