Research fylder stadigt mere i forbrugernes købemønster, godt hjulpet på vej af internettet. Recessionen og internettet har ændret afgørende ved forbrugernes købevaner. Det fortæller en ny undersøgelse foretaget af mediebureauet Carat og Microsoft Advertising. – 85 procent af europæiske forbrugere fortæller, at de har ændret deres forbrugsmønster som følge af krisen, og heraf regner 96 procent med at holde fast i den kurs, også efter krisen er overstået,« siger Louise Kloster, marketingchef for Vesteuropa hos Microsoft Advertising.
De ændrede købevaner betyder, at forbrugerne i højere grad går efter pris, de søger nye indkøbsmuligheder, og de bruger frem for alt mere tid på research, siger Louise Kloster. –Det er helt tydeligt, at research i dag indtager en central rolle, når der shoppes.