I julemåneden kom mere end halvdelen af Danmarks strøm fra vindmøller, og det er aldrig sket før i noget land i verden.
Helt præcist var det 57,4 procent af al den strøm, vi brugte i december, som kom fra de snurrende vindmøller.
Det viser nye tal fra Energinet.dk, og det er første gang nogensinde, at over halvdelen af et lands strømforbrug i en hel måned kommer fra vindkraft. På årsplan kom hele 33,8 procent af danskernes strømforbrug fra vindkraft. Det er første gang, at noget land kommer over en tredjedel.
På et døgn – den 21. december – producerede vindmøllerne mere strøm end danskernes samlede forbrug, altså over 100 procent. Disse tal har også stor betydning, når danske vindmøller skal sælges i udlandet.
DR