En ny undersøgelse fra boligsiden Boliga viser nemlig, at jo længere tid boligen er til salg, des bedre muligheder har køberne for at prutte prisen ned på den.
Ifølge opgørelsen blev villaer, der blev solgt i 2012 og havde været på markedet i over to år, afsat med et prisnedslag på 13 procent.
Det skriver business.dk
Havde huset været sat til salg mellem 1-2 år, var rabatten 11 procent i snit, mens de villaer, som blev solgt på under 12 måneder, blev pruttet otte procent ned i pris, før køberne satte deres underskrift på købsaftalen.
Samme billede gør sig gældende på markedet for ejerlejligheder, hvor sælgerne af lejligheder med en liggetid på over to år måtte gå ni procent ned i pris i forhandlingssituationen.
Lejligheder, der blev solgt på under et år, blev derimod afsat efter blot fire procent i rabat.
Business.dk