Samarbejdet går på en gensidig repræsentation af instruktører. Derfor har Moland Film Co. nu mulighed for, som de eneste i Danmark, at tilbyde en gruppe af engelske topinstruktører.
Outsider har gennem tiderne arbejdet med koryfæer som Tony Kaye og Tarsem og er i dag fortsat at regne blandt prismodtagerne i Cannes med bl.a. duoen Dom&Nic. Adm. Dir. Christian Bévort fra Moland Film Co. siger:
– Der er ikke mange projekter i Skandinavien, der bliver aktuelle for dette samarbejde. Men når de kommer af og til, har vi en mulighed for at gå ind med en kompetence på et andet niveau end normalt.
I tillæg til de normale reklamefilm, er Outsider partner i Viral Factory, der har specialiseret sig i film til nettet:
– Det engelske reklamemarked er længere fremme med anvendelse af virale kampagner og vi kan bruge deres erfaringer til den stigende mængde virale film der efterspørges herhjemme, slutter Christian Bévort.