Satsningen på Jylland skal sikre, at Mondo bedre kan betjene allerede eksisterende kunder, samt at man er helt tæt på nye kunder, såvel som partnere. Fra start vil datterselskaberne Mondo Solutions A/S, der fokuserer på udvikling af internetbaserede forretningsløsninger og Mondo Hosting A/S, der fokuserer på IT-outsourcing og –drift, være repræsenteret med egne konsulenter. På sigt forventes også Mondo Webmanagement A/S at blive repræsenteret med egne medarbejdere.
Mondo A/S blev oprindeligt etableret i 1994 som Danmarks første webbureau.
– Vi har gennem de sidste par år fået en del kunder i Jylland inden for
såvel internetudvikling som IT-drift. Men der er heller ingen tvivl om at hvis vi alvor skal vækste i Vestdanmark, så skal vi være fysisk tilstede. Det er også planen at ansætte såvel lokale udviklere som driftfolk efterhånden som behovet opstår, siger adm. dir. Anders Chr. Andersen. Mondo har efter en årrække med internationale ejere nu 100 procent ejet af ledelsen. De sidste to år har Mondo gennemført fem virksomhedsopkøb.