Monopoly har 70 års jubilæum i år, men i stedet for at kigge tilbage i tiden har Hasbro, der står bag udgivelsen af spillet, valgt at kigge frem og se på hvordan København har ændret sig efter byfornyelser og ændrede lokalplaner. De nye adresser til Monopoly brædtet skal derfor findes i kvarterne Nørrebro, Vesterbro, Ørestaden, Østerbro, Havnen, Frederiksberg, Christianshavn og City.
De nye adresser og kvarterer er fundet i samarbejde med ejendomsmægler kæden Nybolig, der har taget udgangspunkt i kvadratmeter priserne på lejligheder i rangeringen af kvartererne.
– Boligpriserne er efterhånden blevet ét af københavnernes foretrukne samtale emner og vi håber derfor på at mange københavnere vil deltage i afstemningen, siger Senior Brand Manager Michael Vanting fra Hasbro.
Selve afstemningen kommer til at køre i samarbejde med AOK.dk, der efterhånden er synonym med kåringen af Københavns bedste restauranter, butikker og kulturliv, og dermed var et naturligt valg til at kåre Københavns bedste gader. Aktiviteten starter 7. november, hvor det er gaderne fra de 2 første kvarterer Nørrebro og Vesterbro der skal stemmes om.
Monopoly blev udviklet i 1934, mens depressionen var på sit højeste af Charles B. Darrow fra Pennsylvania. På verdensplan er der solgt mere end 200 millioner games spil. Kort efter at Monopoly var udgivet I USA så en dansker spillet og tog det med til Danmark. Og derfor kunne man allerede finde en kopi af spillet i 1936 i Danmark.