Syv af Danmarks største banker får nedgraderet deres kreditrating af kreditvurderingsinstittuttet Moody’s.

Nordea, Danske Bank Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord Bank, Ringkjøbing Landbobank og Banknordik får sænket deres langsigtede rating og også ratingen for finansiel styrke rykkes ned af kreditvurderingsinstittuttet Moody’s.

I forhold til Nordea koncernen bibeholder Nordea ratingen Aa2, mens Nordea Danmark sænkes til Aa3 fra Aa2. Danske Bank får derimod “kun” sænket sin langsigtede rating, mens ratingen af finansiel styrke bekræftes.

Moodys’s startede sin kreditvurdering af de danske banker i februar i forbindelse med bankpakke 3 og Amagerbankens krak, hvor det stod klart, at den danske stat er parat til at lade investorerne betale deres deres af bankkrisen.

Nedgraderingen af de danske banker gør det dyrere for de pågældende banker at låne på de internationale kapitalmarkeder, hvilket i sidste ende kan slå igennem på den pris kunderne betaler for deres lån i banken.