Tidligere bestyrelsesformand for Nyhedsavisen Svenn Dam og avisens administrerende direktør Morten Nissen Nielsen havde stævnet Morten Lund for tilgodehavender på cirka ti millioner kroner. Morten Lund havde personligt garanteret for de mange millioner i tilfælde af at Nyhedsavisen skulle lukke.
Inden afgørelsen i Sø- og Handelsretten havde Morten Lund forsøgt at lave et forlig med Sven Dam og Morten Nissen Nielsen, men det lykkedes dog ikke.
Selv er Morten Lund rystet over konkursen.
– Det er ligesom Superman har fået stjålet sin dragt. Jeg er rystet og har ikke lyst til at snakke om det. Jeg kommer igen med fuld styrke, men jeg skal lige have vasket dragten,” siger han til epn.dk.
Nyhedsavisen lukkede den 31. august 2008.
/ritzau/