Morten Lund er ikke så let at holde nede. Trods nedturen med Nyhedsavisen, der ifølge iværksætteren selv har kostet 105 mio. kr., er han tilbage med nye idéer.
Denne gang gælder det en slovakisk online-virksomhed httpool.com, der er et full service bureau med speciale i online-markedsføring, skriver Morten Lund på sin egen blog.
Bureauet har 10 kontorer i Østeuropa, Tyskland og USA. Målet er vækst, vækst og atter vækst – og det skal ske via et globalt netværk for online-annoncer.
Morten Lund har ikke haft sine egne penge med til slovakiet. Pengene er fundet via en af de investeringsfonde, han også er en del af.
Og så har han som alle andre været en tur omkring banken, og det var – som han skriver: ”Like being at the dentist – waiting room as well.”
I disse tider er det rart med en god bankrådgiver. Men i dette projekt er risikoen fraværende, som han skriver: ”Væksten går mod stjernerne” (the growth is stellar), selv om han erkender, at der nok går nogle år, før httpool.com er 200 mio. euro værd.
Men Morten Lund er selv ”100 pct. sikker på, at det bliver virksomheden.” Nu er konservative investorer i hvert fald vaccineret med tryghed.
cwl