G2, der er en samling af bl.a. Grey Direct og Grey Business, skal have ny adm. dir.
Morten Stig har besluttet at sig sit job op og fratræder senest d. 1. april for i stedet at starte hos Data Intelligence, der arbejder med sales modelling. Her skal han være adm. direktør og partner.
– Hos OMD har jeg på et tidspunkt i to år haft ansvaret for data intelligence og arbejdet sammen med de folk, der siden stiftede firmaet. Det er gået godt, og nu står man foran en ny fase med international ekspansion, så jeg synes, det er et godt tidspunkt for mig at komme med igen, siger Morten Stig.
Data Intelligence har i øvrigt for nylig indgået en samarbejdsaftale med et andet Grey-selskab, Mediacom.
G2 (tidl. Grey Syncronized Partners) var i 2005 Grey Gruppens smertensbarn med et underskud på driften på 9,5 mio. kr. Der ventes dog et væsentlig bedre resultat for 2006
Det er endnu ikke lykkedes at få fat i Grey Gruppens øverste chef, Carl Erik Kjærsgaard for at høre, hvad der skal ske hos G2. fin