Den skotske musiker og DJ har udgivet sit nye nye album ”18 Months” som en gratis iPhone app. Udover udgivelsen er gratis, er app’en enestående ved, at være bevægelses-afhængig. Altså musikken spiller kun, hvis lytteren bevæger sig.

Bag det kreative påfund, står det Cardiff-baserede bureau ”We Make Awesome Sh”.

Skottens nye album er naturligvis også sat til salg via traditionelle kanaler og ikke mindst iTunes Store. Dog kan app’en desværre ikke downloades i den danske udgave af iTunes, men det ændrer ikke ved, at det utraditionelle tiltag er inde at røre ved kernen i musikkens sjæl.

For dem, der foretrækker albummet gratis, er eneste krav nemlig, at de får de får gang i træbenet og danser til musikken – eller i det mindste sørger for at holde deres iPhone i konstant bevægelse.

Ydermere er en anden feature, at brugerne får mulighed for at ”unlocke” ekstra materiale i form af remixes ved at tage et billede albummets cover.

Alt i alt tyder det på, at musikbranchen med hjælp fra ny teknologi kan skabe sige en ny forretningsmodel og værdikæde, som både fungerer forretningsmæssigt og i markedsføringen af kunstnerne.