Mr. Siegel er en stor underholder, som formår at få en hel sal
til at lytte i tre timer. Det viste han, da Leo Burnett sammen
med netbureauet NeoIdeo og Dansk Markedsføringsforbund havde fået
ham til Danmark på en dejlig maj-dag.
Men hvad gør en guru for at få folk til at lytte så lang
tid? Han viser vejen. Og det er vel at mærke den vej, som vi alle
synes er den mest naturlige at følge. Han får hele salen til at
nikke anerkendende, når han understreger, at det er brugeren og
ikke er organisationen eller produktsortimentet, som bestemmer,
hvad et godt site indeholder. Det svære er at udføre tankerne i
praksis. Til at illustrere sine pointer viste han først nogle
gode sites, som er håbløse, men derefter viste han nogle af de
websites, der har en puls og som har forstået budskabet om, at
det vigtige er at få brugerne til at deltage i et community, hvor
de kan “sladre“ indbyrdes.


Boks
Inspiration
Her er nogle af de adresser som David Seigel nævnte ved sin
præsentation.

Klassikeren: www.ebay.com. Det store handelscommunity
Provokatøren: www.untied.com. Site som samler klager over
United Airlines.
Det nye: www.kibu.com. Site som er konstruret af 10.000
teenagepiger.
Det specialiserede: www.timezone.com Site som er specialist
indenfor urer.
Klageorganet: www.planetfeedback.com. Site som tager imod klager
fra alt og alle og sælger det til virksomheder.
Kvindesind: www.ivillage.com Det mest populære kvinde
“community“ på nettet.

BOKS START…………………..
David Siegel
Født og opvokset i Salt Lake City, Utah, USA.
1982: Universitetsgrad i anvendt matematik.
1985: Mastergrad i digital typografi.
1988: Designer skriftbilledet Tekton og fontet Graphite, som
sælges med hver eneste Hewlett-Packard inkjet-printer.
1994: Ser internettet for første gang.
1995: Vinder andenpræmien i konkurrencen Cool site of the year
Award. Grundlægger Studio Verso.
David Siegel sidder i diverse bestyrelser og er investor i flere
etablerede og nystartede internetvirksomheder.
Han har skrevet bøgerne Futurize your enterprise, Secrets of
Succesful Web Sites og Creating killer Web Sites.
Desuden underviser han og fungerer som konsulent for flere
Fortune 500-virksomheder.
Han har bl.a. været konsulent for Cisco Systems, Sony, Amazon.com
og den amerikanske regering.
Han rådgiver W3Cs HTML og STYLE komitéer. W3C er et konsortium,
som står for udviklingen af standarder på internet.
BOKS SLUT…………………..