Danske kvinder er mindst lige så aktive på nettet som mændene. Til gengæld kniber det med at finde danske communities og websites, som direkte er målrettet danske kvinder, mener man hos Benjamin og MSN. Og derfor åber Cosmopolitan og Costume op for et helt nyt kvindeunivers, som en del af MSN.dk.

Med et enkelt klik får man ubegrænset adgang til alle de nyeste trends og tendenser. Herudover er det muligt at læse udvalgte artikler og tips fra de trykte magasiner inden for mode, skønhed, guides, shopping, gossip, tips og sundhed

– I lyset af at kvinderne er mere og mere aktive på nettet, har det undret os, at der var så få samlingspunkter, som appellerer direkte til kvinder og deres interesser. Med det nye samarbejde håber vi på at fange interessen hos rigtig mange moderne kvinder i alle aldre – og dermed gøre MSN.dk endnu mere interessant for annoncørerne”, siger Jens Lernø, Country Manager for MSN i Danmark.

Det nye site får egne redaktører, som vil arbejde tæt sammen med redaktionen på de trykte udgaver – og dermed skabe sammenhæng mellem medierne. Indholdet vil blive lagt på livsstilssektionen af MSN og vil dermed fungere som en fuldt integreret del af platformen.

pim