MTG er en af de tre bejlere til rollen som gatekeeper på det kommende digitale sendenet. Og nu lover MTG danskerne mange små kanalpakker samt en gratis regional kanal, hvis selskabet vinder skønhedskonkurrencen. Til sammenligning lover konkurrenten Telenor to nye tv-kanaler, hhv. sport og underholdning, mens den tredje kombattant Boxer ikke ønsker at gå i detaljer med forretningsmodellen. Det kan få store økonomiske konsekvenser for de danske statsejede danske tv-stationer, hvis norske Telenor vinder konkurrencen, fordi selskabet i høj grad vil trække på sit eget selskab i opbygningen af sendenettet, mens MTG og Boxer vil bruge DR og TV2’s fælles selskab til opgaven.
Berlingske Medier&Marked s13