Den svenske mediekoncern Modern Times Group (MTG), der blandt andet står bag tv-stationen TV3, fik i årets tredje kvartal et nettoresultat på 407 millioner svenske kroner. (333 mio. kr.). Det er mere end ni gange så meget som de 44 mio. svkr. i det tilsvarende kvartal sidste år.
Overskuddet skal dog ses i lyset af en engangsindtægt på 381 mio. svkr. fra salget af SDI Media og 15 mio. svkr. fra salget af aktier i datterselskabet Metro, der udgiver gratisaviser i en række lande.
Omsætningen steg i samme periode med otte procent til 1,55 mia. svkr. (1,27 mia. kr.).
Kilde: Børsen online