Cirka 20 procent af alt hvad der i Danmark vil blive sendt på MTV vil fremover blive produceret herfra af et helt nyt produktionshold. Derudover er der også planer om at skabe et helt nyt program format som kommer til at bygge på den nordiske humor og stil, et format som ikke kun skal sendes i Norden, men i hele Europa.
Mats Jankell blev rekrutteret den 1. november fra Svensk TV4 som programchef for MTV Nordic og er nu som en del af et hold på otte flyttet til Stockholm. Sammen med ham er blandt andet værterne Lars, Kicki og Ulrika, som skal suppleres med en helt ny vært, helst fra Danmark.
– Da vi nu har et produktionshold på plads kan vi hurtigere komme tæt på den nordiske musikscene, det vil være lettere at interviewe kunstnere i studiet, og vi vil kunne øge dækningen af events i Danmark, Norge, Sverige og Finland, siger Mats Jankell.
Det bliver lettere for MTV at promovere lokale kunstnere og hvis de får succes, hurtigere for dem at nå hele Europa. Anna Marselius, som er artist kontakt for Norden, og hendes kollegaer fra resten af Europa har ugentlige møder for at diskutere talenter og kunstnere. Alle regioner bidrager med det bedste de har og der er for nyligt kommet en tendens med en meget hyppig udveksling af kunstnere regioner imellem. jür