MTV har sagt nej til at bringe en anti-krigsreklame fra “Not in our name”, en gruppe, der argumenterer imod krig i Irak. MTV forsvarer sin beslutning med, at man generelt siger nej til alle den slags reklamer. For to år siden besluttede stationen, at man ikke ville acceptere reklamer der advokerer for bestemte synspunkter, fordi det åbner op for, at man så skal bringe reklamer, der argumenterer for hvad som helst.
De store amerikanske netværk, CBS, ABC, NBC og Fox følger, ligesomogså CNN, samme politik
NBC afviste for nylig at bringe en pro-krigs reklame. Kritikere mener, at medieselskaberne, som normalt er de første til at reagere, når indførelse af reklamerestriktioner er på tale, synes at være betydeligt mindre interesseret i ytringsfriheden, når emnet ikke er direkte i deres interesse.
Kilde: warc