Der er ifølge producenten tale om verdens hurtigste mundfrisker, som giver frisk ånde på ja, kun et sekund. Man skulle altså kunne glemme alt om at sutte og tygge og vente på virkningen. Og det er jo dejligt i vores travle del af verden.
Markedsføringen af One Second skal cementere brand’ets USP på meget håndgribelig vis. Derfor kan danskerne d. 30 og 31. oktober opleve TV-reklamer, der varer 1 sekund. Der vil blive vist 150 reklamer over de to dage på TV3, og det skulle kun være begyndelsen, ihvertfald ifølge ophavsmanden Laurent Mercier, der i 80’erne også stod bag introduktionen af mundfrisker-pastillen FRISK på det danske marked. pia