Som en tidlig julegave til Mungo Parks publikum, og som det første teater i Danmark, introducerer Mungo Park en gratis sms-nyhedstjeneste til publikum og andre interesserede. Når du har tilmeldt dig, vil du gratis modtage relevant info om kommende arrangementer samt særlige last-minut tilbud til forestillinger, koncerter m.m.
Servicen sker som et naturligt led i Mungo Parks overordnede kommunikationsstrategi, som har til formål at skabe en endnu tættere relation med publikum, samt sikre, at man som publikum let har adgang til oplysninger om Mungo Parks forestillinger og arrangementer. Sms-servicen vil løbende blive udviklet således, at man til eksempel direkte til sin mobil kan få at vide, hvad der spiller samme aften på Mungo Park.
Om baggrunden for at indføre sms-tjenesten siger pressechef Frej Elbæk:
– Det er utrolig vigtigt for Mungo Park, at vi hele tiden er på forkant overfor de krav, forventninger og ønsker vores publikum har. Jeg ser derfor dette tiltag som en helt naturlig proces for Mungo Park, og forventer mig, at tjenesten over tid vil udvikle sig til et vigtigt kommunikationsredskab for Mungo Park – uanset om det er de unge eller min farmor på 80 år vi ønsker at kommunikere med, fortæller Frej Elbæk, der i øvrigt kan fortælle, at hans egen farmor er den første der blev tilmeldt den nye service. Og understreger dermed også, at det ikke kun handler om, at bruge sms-tjenesten til at fange de unge:
– Jeg tror efterhånden det er gået op for alle, at mobiltelefoner og de tjenester der følger med, er noget som hele befolkningen benytter sig af. At vi er det første teater der tager ”mobilen i brug” kommer faktisk noget bag på mig, da det er en metode som benyttes mange andre steder i underholdningsindustrien, som teater jo også er en del af, uddyber Frej Elbæk. MSOL
Yderligere oplysninger findes på www.mungopark.dk