Rubert Murdoch, der er den glade ejer af medier som Wall Street Journal, Fox og The Times kalder Apples iPad og lignende tablets ”den perfekte medieplatform” – især når man driver betalingsmedier.
I forbindelse med en mediedebat i Sydney sagde Rubert Murdoch ifølge The Guardian:
– Argumentet om at ”information want to be free” bliver kun fremført af dem, som ønsker de skal være gratis.  
Murdochs News Corp. er blandt de første store mediehuse, der satser hårdt på brugerbetaling på nettet, hvilket er blevet indført på Wall Street Journal og The Times tidligere i år.
Rubert Murdoch har ikke lyst at fortælle, hvor mange læsere, der har valgt at tegne digitale abonnementer, men han siger, at News Corp. har titusinder af læsere via applikationer til eksempelvis Wall Street Journal.
Og særligt Apple kommer til at sælge langt flere iPads inden hidtil forudset, mener Rubert Murdoch.
– Det ser ud til, at de sælger 15 millioner iPads i år og mere end 40 mio., når vi når frem til 2012. Og iPads er ovenikøbet blot en af mange tablets, som er på vej. Og News Corp vil helt klart satse på at være tilgængelig på alle de andre platforme, siger Rubert Murdoch.