Rupert Murdoch, adm. dir. i engelske News Corporation, har en opskrift på papiravisens overlevelse. Aviser skal i fremtiden integrere multimediekanaler, som inkluderer såvel mobiltelefoner, iPods og bærbare Playstation-spil.
Ifølge Murdoch skal aviserne forstå at bruge teknologien til at engagere læserne i, hvad han beskriver som en tid, hvor “medier bliver ligesom fastfood”. I fremtiden vil læsere, lyttere og seere i højere grad fremstå som forbrugere, der indtager informationer, mens de er på farten.
Det skal aviser i højere grad indrette sig efter, simpelthen ved at give deres læsere lettere adgang til journalistikken via digitale kanaler.