En korversion af Love Shops 20 år gamle nummer ”Copenhagen Dreaming” er sammen med optagelser i bykvarteret de bærende elementer i Carlsberg Byens nye film.
Bag filmen står Wibroe, Duckert & Partners og produktionsselskabet U Itch I Scratch.
– Vi bygger på livet løs i Carlsberg Byen, og 1. juli passerer vi en milepæl, når den første blivende del af bykvarteret står færdigt, siger Jens Nyhus, adm. direktør i Carlsberg Byen P/S.
– Selvom der er flere år til, at vi er færdige, vil vi gerne allerede nu fortælle om det levende og mangfoldige bykvarter, vi bygger. Derfor har vi lavet en film, der med musik og billeder oversætter den drøm, der driver alle omkring dette projekt hver eneste dag, nemlig at skabe mere København til København.
Filmen er en fortælling om en mangfoldig gruppe mennesker, der kommer rejsende til Carlsberg Byen fra forskellige steder i København og fra Carlsbergs mange underjordiske kældre og bevæger sig mod lyset i toppen af de gamle industribygninger og de nye tårnhuse, der tilsammen vil give København en ny skyline.
Kærlighedserklæring til København
Et københavnsk amatørkor har lagt stemmer til grundsporet i filmen. Koret suppleres af professionelle sangere samt reallyd fra optagelserne. Jens Unmack fra Love Shop har deltaget i genindspilningen.
– Copenhagen Dreaming udtrykker vores ønske om med Carlsberg Byen at give noget tilbage til København. Sangen bliver fremført af københavnere til københavnere på en ægte og upoleret facon.
– På samme måde fremstår bykvarteret, som det ser ud i 2016, med gamle kældre, historiske bygninger, igangværende byggerier og byggepladsskilte samt den fantastiske udsigt fra toppen af Bohrs Tårn, siger Jens Nyhus.
Partners og U Itch I Scratch har skabt en lang version af filmen på 3 minutter og 41 sekunder, en kortere version på 40 sekunder til tv, og endelig er der klippet en 15 sekunders version af filmen til diverse online sites.
Den lange version
Den kortere version
Fakta:
Om Carlsberg Byen
I løbet af de næste 8-10 år bliver Carlsbergs historiske grund – centralt placeret mellem Vesterbro, Valby og Frederiksberg – forvandlet til et nyt kvarter i København.
25 byrum skaber rammen om et byliv, hvor der både er liv inde i bygningerne og mellem bygningerne.
Den kollektive trafik til og fra området sikres gennem en ny og moderne S-togsstation, Carlsberg Station, der står færdig 3. juli 2016.
Et fintmasket net af cykelstier vil tilbyde cyklister hurtige og sikre forbindelser, mens der også er tænkt på bilisterne med gode parkeringsforhold i underjordiske parkeringskældre.
Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S ejes af Carlsberg, Realdania, PFA Pension, PenSam og Topdanmark.