Red Hot Chili Peppers blev det bedste alternative rock/pop band, Eminem tog prisen for bedste rap/hip-hop kunstner, og Black Eyed Peas vandt både bedste rap/hip-hop band, bedste R&B band og bedste rap/hip-hop album med “Monkey Business”.
Men ingen af dem valgte at dukke op og sige tak for prisen, da der natten til onsdag blev uddelt American Music Awards ved et glitrende stjernebesat show i Los Angeles.
Der var ellers berømtheder nok. Både Beyoncé, Nelly Furtado og Gwen Stefani, Jay-Z og Lionel Richie spillede til showet. Selv Britney Spears strålede med en overraskelsesoverrækkelse til Mary J. Blige.
Awardshowet blev skabt i 1973 som et alternativ til musikprisen over dem alle, grammyen.
/ritzau/dpa