Den ny mand i spidsen for Music Export Denmark, Thomas Rohde, kender alle niveauer og afkroge af musikbranchen.
Rohdes CV omfatter job som udøvende musiker, roadie, manager, marketingchef for to af de internationale pladeselskaber og som adm. direktør.
Thomas Rohdes har både en musisk og en merkantil baggrund, idet han har studeret på både Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (Diplomuddannelsen, slagtøj) og Copenhagen Business School (HD).
Musikalsk set har han ligeledes en bred indsigt. Mens han som udøvende musiker har flest rock-jobs bag sig, så har han især været beskæftiget med markedsføring af klassisk musik, jazz og cross over musik.
Søren Krogh Thompson, bestyrelsesformand for MXD, er godt tilfreds med det ny valg af chef, hvis kompetencer, erfaringer og store netværk vil styrke organisationens arbejde:
– Thomas har således en indsigt i alle de parametre, der hver for sig skal optimeres, men også være i indbyrdes harmoni for at skabe en afsætningsmæssig succes som musiker.
sd