De mest trendy forbrugere vil bevare julen, tilbage til rødderne, finde det autentiske og med en personlige vinkel. Så individualismen synes således i år at lede tilbage mod udgangspunktet. Hvad angår den moderne familie, så kan mange unge og børn snart ikke huske andet, så det er derfor jul for dem.
Det er bare med at nyde det og tro på at julen kan reddes til trods for tendenser, der trækker i en anden retning. Med andre ord er julen back-in-business – med et lille twist af sundhed, økologi og individualisme.
Så er det jul igen og det er dejligt, hyggeligt og yderst socialt – eller er det? Julen anno 2004 – hvad har den med sig? Man fornemmer en vis skepsis i år. Alle ved den kommer, men man forsøger at holde den på afstand så længe som muligt. Butikkerne begynder tidligere og tidligere, forbrugerne trækker alt hvad de kan i den anden retning. For vi ved jo, hvad der følger med af stress og jag, når man først har accepteret, at det er jul.
Og hvorfor er det lige sådan? Gaveræset synes jo for længst at have nået intergalaktiske dimensioner. Derfor har enhver husholdning efterhånden sat max. beløb på eller strøget gaverne til de voksne. Og helt ærligt er der alligevel nogen af os, der får det vi ønsker os i julegave? For når beløbsstørrelsen er sat til sølle 35 kr. i den pauvre ende og 350 kr. i den høje ende – ja, så er der ikke rigtig nogen blandt de hippe forbrugere, der får noget, de finder hipt.
Julen anno 2004 har to tendenser, der godt kan ødelægge lidt af charmen – individualisme og det moderne familiemønster.
Individualisme er om noget meget oppe i tiden. Og det er, hvad enten det angår tøjstil, profession, valg af partner, madlavning, levemåde eller boligindretning. Man må heller ikke være i tvivl. Mangf oldighed er godt og skaber en masse synergi og kreativitet, især i et land som Danmark, der relativt set er et rimelig homogent samfund. So far so good, men når individualisme møder julen, der drives af traditioner, så synes man at have to modstridende størrelser.
Det skaber i hvert tilfælde nogle udfordringer. Hvad med julemaden – skal det være sushi eller and? Hvad med julemanden – skal han være japansk eller dansk? Gaverne skal vi lige pludselig selv have lavet eller helst have opfundet den dybe tallerken til hver enkelt gæst – sokker og slips er altså ikke længere en god gave.
Det er således mere cool at lave det selv – eller rettere det ser forhåbentlig ud af mere end de rædsler, man kan få mellem 35 og 350 kr. Derfor stresser folk rundt og fænomener som personal shopper opstår. Og hvornår skal vi egentlig holde jul? Folk rejser mere og mere og halvdelen af familien er slet ikke hjemme den 24. Fed juleaften!
Dette bringer os til den anden tendens – den moderne familie. Med en skilsmisserate, der sidste år nåede nye rekorder med 15.763 par, må den moderne familie siges at være en realitet. Dette betyder for mange: flere juleaftener. Så hvornår er det egentlig jul? Den aften, du har børnene, jeg har dem, runden hos papfar, dine forældre, momse og morfe, mine forældre eller den 24.? For mange familier taler vi altså om to hold børn (minimum), to ex-partnere og måske også en hund, der skal jongleres med. Så hvornår er det jul?

Ærkerepræsentanterne for disse to tendenser er selvfølgelig de unge trendsettere. De er vokset op i den moderne familie og de er om nogen individualister, som meget gerne skiller sig ud fra mængden. Hvordan ser deres jul så ud?

Back-to-basic

Mange beskriver julen med antonymer: kold/varm, hyggeligt/besværligt, dejlig familie/belastende familie, sjov/frygtelig, dyr/det hele værd mv. De ved, at negative stunder vil være en uundgåelig del af julen, er 100% bevidste om det. Men fordi de lever efter parolen: positiv livsindstilling og for i det hele taget at komme gennem måneden, vælg er de bevidst at fokusere på den dejlige og positive side af julen. Siger til sig selv, at det er dejligt, at det jul. De har således for længst accepteret, at det hele ikke er lige dejligt! Eksempelvis fornemmelsen af snaps efter fem julefrokoster eller når man skal ”koldstarte” endnu en samtale med en sidemand, man max. møder den ene gang om året.
Når det så er sagt, så vil selv disse supertrendy moderne forbrugere helst holde jul sammen med familien, optimalt set dog i en skihytte i Norge, så man kunne hoppe ud på ski første juledag. Dette ønske er ligeledes et udtryk for at pleje den sundhed, som trendsetterne går så højt op i og igen og igen ser sig nødsaget til at gå på kompromis med. Men som den ene fortæller, så bliver det nok lidt svært at overtale farmor, der kommer på besøg direkte fra plejehjemmet, til at tage en tur til Norge. Der er noget tilbage til rødderne over julen, og det at være bevidst om sig selv, sit liv. Alt sammen vigtige signaler for trendsetterne at sende.
Julemaden skal faktisk o gså være traditionel, men sådan mere back-to-basics og lidt mere æstetisk, så det passer til trendsetternes levevis og prioriteringer. Det skal være kvalitetsråvarer, gerne lavet fra bunden (helst af deres mor, papmor, svigermor eller mormor, for de har ikke rigtig tid selv), gerne portionsanrettet, så det virker mindre bastant og ædegildeagtigt og mere restaurant-moderne. Optimalt set en hjemmeslagtet øko-and med økorødkål, økokartofler og øko-sauce. Men det eneste, man slagter selv, er sparegrisen. Med andre ord kvalitet og tradition – på den fede måde – det er trendsetter jul.
Men hvad så med julepynten – hvordan skal den være i år? Her er det naturlige look in. Det er okay med nisser og engle, når man har børn. Det hører sig til. Og julen er jo nødt til at være på børnenes præmisser. Børnene kan være et ret godt alibi for at jule lidt med. Men så længe der ikke er børn involveret, så er nisserne bandlyste på nær et par stykker af chokolade. Ellers er det mistelte’en og andre naturmaterialer, der foretrækk es. Enten finder man ting ude i skoven og laver en eller anden ukristelig figur, eller man køber moshjerter og dekorerer. Kitsch er at invitere sine venner til juleklippeklistre og glögg. Her laves der konkurrencer om bedst / værst kreeret julepynt og der udloddes marcipandyr eller andre julefortræffeligheder. Det hjemmelavede julepynt har det over sig, udover at være unikum naturligvis, at skulle andre ikke kunne lide det, så kan man altid sige, at man selv har lavet det. Det vinder respekt og allervigtigst har det en autentisk singalværdi. Et signal der er meget vigtigt her i den lidt kunstige og pyntede højtid, hvor det er for let at købe sig til for meget.
Den mest trendy julegave blandt de unge trendsettere skal gerne være personlig, af super høj kvalitet og hjælpe til overskud i hverdagen. Af forslag hertil er: et spa, nå hvis ikke så en spabehandling da, alternativt hjælpemidler til at kontrollere den travle hverdag – iPod, PDA eller en af de nye superavancerede mobiler, der kan det hele på den halve t id. Og så vil man faktisk gerne have nogle super fede ting til hjemmet, som man er begyndt at gå mere op i.
Kreative ideer, der opfylder tidligere nævnte krav, er at foretrække, da det signalerer overskud, firstmover og nytænkning. Vigtige ord for en trendsetter. Er man fuldstændig blank for inspiration, så må man købe sig ud af det, fortæller en mandlig livsstilsforbruger på 27. Kvinder er nemme – trendsettere eller ej – det skal bare være noget med pels eller diamanter. Der er det kun størrelsen, der afgør responsen. Og belønningen.
Når man spørger ind til det største juleønske, bliver man henført til en dårlig amerikansk julefilm, dog med en dejlig trendsettervinkel, for det kommer prompte fra dem:
”altså udover fred på jord…., så et par fede vinterstøvler”

Glædelig jul…

Boks:
Trendsetterne og julen 2004 er udarbejdet af bureauet firstmove.