Politisk korrekthed er igen på banen. Denne gang er det Mælkesnitten, Bonanza’en og Barbie’en, der er i fokus!
Der er m.a.o. tale om reklamer til børn.
Marianne Pittelkow har i denne forbindelse formuleret et indlæg i debatten, som jeg nu har siddet og kæmpet mig igennem fra morgenstunden. Heri fremgår det bl.a. at de “reklamefri zoner er det samme som et forbud“. Og som afdelingschef hos TV2 bekymrer det hende selvsagt, at dette vil få økonomiske konsekvenser for TV 2 og TV2 reklame. Jeg forstår.
Men midt i al den snak om børn og reklamer, mener jeg også, at det er på tide, at der bliver taget stilling til, hvordan børn og reklamer egentlig hænger sammen – dog i en lidt anden betydning: Det er nemlig på tide, at vi også får talt alvorligt om reklamer og det at FÅ børn.
Det undrer mig nemlig, hvordan vi – Danmarks kreative, “trendsætterne“, de innovative, skabende og forbrugerbevidste reklamefolk – overhovedet kan lave reklamer til børn, når vi selv lever og arbejder i en verden, der er “børnefri zone“?
Hvordan kan vi fange de følelser, den stemning, de lege, ønsker og drømme, de kære små render rundt med, når vi ikke selv kender til det kreative koncept, der hedder at lave BØRN? Hvordan kan vi overhovedet tale om “Mad med glæde“, når vi ikke ved, hvordan det egentlig er at lave mad lige efter børnehavens lukketid med 2 skrigende unger om halsen.
Og tager det i grunden kun 5 minutter at handle i Fakta?
Jeg overdriver ikke, når jeg skriver børnefri zone. Et hurtigt blik rundt omkring mig giver mig straks de hårdkogte facts: Ud af godt 70 medarbejdere, er 50% kvinder med en gennemsnitsalder på omkring de 30. Vi taler m.a.o. kvinder, der er og har været længe i den fødedygtige alder.
Dog udgør vores outcome 5 børn alt i alt! Dette giver – ved en hurtig hovedregning- et gennemsnit på 0,14 barn pr. kvinde! Bevares, fertilitetskurven i Danmark ér faldet, men 0,14 barn i gennemsnit – det er der vist ingen anden branche, der kan slå.
Men hvorfor får vi kvinder i lige netop denne branche ikke børn, som alle andre? Er det fordi, vi er en gruppe hardcore business kvinder, der ikke har gang i hverken æggestokke eller drømme om det smukkeste i verden – nemlig at føde børn? Næppe!
Jeg tror snarere, at det er fordi, vi er bange for, at branchen generelt har den holdning, at der er for lidt effektivitet i det at få børn. Vi er bange for både ledelsen, kolleger og kunders reaktion på meldingen om, at “nu skal jeg have barn, barsel og børnesygedage“.

TABUBELAGT
Jeg må lige slå fast: Nej, jeg er ikke en af de der langhårede rødstrømper, der skriger højt om ligestilling og lige løn. Jeg er heller ikke af den overbevisning, at mænd demonstrativt skal stryge tøj, mens kvinderne reparerer karburatoren (som jeg ikke engang ved, hvordan staves eller hvad er, for den sags skyld). Alt det har vi unge kvinder i år 2000 heldigvis lagt bag os.
Job, løn og anciennitet kommer som oftest som fortjent.
Mine tanker om bankende æggestokke, barsel og arbejdsforhold for mødre udspringer ej heller af et personligt ønske om at få børn lige nu og her. Det ønsker jeg ikke, da det er lidt andre interesser og behov, der fylder min hverdag.
De udspringer såmænd bare af en undren over, at det med børn og barsel er så tabubelagt som det at tale højt om sindslidende (endnu et reklame for alvor-tema).
At få børn er jo det mest naturlige i verden, ikke at tale åbent, ærligt og højt om det, er noget af det mest unaturlige.
Og det er da ikke fordi, jeg ikke ved hvilke problemer og konsekvenser, der er forbundet med både at ville have børn og arbejde på et reklamebureau – både for medarbejder og for bureau. Det er uden tvivl et dilemma, der ikke blot skal bagatelliseres, men inkorporeres i de arbejdsmetoder, vi hidtil har tillært os. For det er jo et faktum, at kvinder får børn. Det er der intet nyt i! Men problemer eller ej, så må de løses. Vores kreative branche, der lever af at udvikle strategier, koncepter og gode idéløsninger, må da kunne finde en løsning for, hvordan også vi kvinder i branchen både kan føde børn OG gode idéer.
Hvis ikke, vil de dygtige, talentfulde og veluddannede kvinder, som branchen har været med til at forme og puste liv i, så småt forsvinde. Og dét tager kun 5 minutter!

Denne artikel indeholder forfatterens egen personlige syn på branchen generelt, og er derfor ikke et udtryk for forfatterens nuværende eller kommende bureaus holdninger eller medarbejderpolitik.