Et af Huset Markedsførings ”børn”, Reklame for Alvor, har i år PsykiatriFonden som modtager af forslag til kommunikation. Og vi har modtaget 15 tankevækkende indspark til kampagner.

PsykiatriFonden ønsker som bekendt bl.a. at oplyse unge om de skadelige af stoffer, og hvad de kemiske stimuli gør ved kroppen. Indbygget i forudsætninger for arbejderne er, at kampagnen ikke må fungere som en skræmme-kampagne, men mere som en reel oplysningskampagne. Det skal styrke unge danskere, så de bliver bedre i stand til at træffe en beslutning om stoffer.

Kampagne-forslagene er udarbejdet ud fra en brief, også i år skrevet med kompetent hånd af Susanne Lund, partner hos Bates Y&R. Forslagne skal indeholde bud på, hvordan kampagnen tager sig ud på tv, outdoor, online samt print til FlushAD, annoncer og postkort.

De 15 overskrifter til de indsendte arbejder lyder:

· Hvad ved mødre om stoffer.

· Tværtimod.

· Kiks er bare for grineren.

· Kokain giver en følelse af glæde.

· Hvem er Arne?

· Lev stærkt, dø dum.

· Full speed down.

· #Stårderidiot.

· Du er ikke helt dig, når du tager stoffer.

· Lad ikke stofferne komme bag på dig.

· Vær sikker på, at du ved, hvad du laver.

· Det med småt ­– i stort.

· Nye Myter.

· Du ved bedre, når du ved mere.

· Du ved sikkert mere, end jeg gør.

Vi kender naturligvis bureaunavnene bag forslagene, men af hensyn til juryens habilitet og votering, fortæller vi endnu ikke, hvem der står bag hvad.

Offentliggørelsen af vinderkampagnen og bureauet bag finder sted fredag d. 11 januar fra kl. 15.30 i Huset Markedsførings lokaler. Offentliggørelsen er et gratis arrangement, hvor alle kan deltage.

Vi offentliggør naturligvis også vinderne her på sitet.