Jesper Jürgensen
Et slag er overstået, men der går ikke lang tid, før nye finder frem til medierne. Og her tænker den svenske professor i medieøkonomi ved Göteborgs Universitet, Karl Erik Gustafsson ikke på salget af danske TV2, der skal finde sin afgørelse formentlig sidst på foråret.
Da Bonnier fornyelig forhindrede Schibsted i at få kontrollen over TV 4 blev krigen sat på pause, men nu venter alle spændt på hvad den svenske regerings næste træk bliver. Der har længe været spekuleret over, hvorvidt regeringen vil fratage Bonnier deres ejerandel af TV4 for at sælge den videre.
– Spørgsmålet er dog om de tør det. Selvom socialdemokraterne i mere end 30 år har været ude på at begrænse Bonniers magt er det ikke sikkert, at de vil gøre det netop nu. De r skal være valg næste år og en sådan beslutning vil skabe en mediehetz mod regeringen. Da Bonnier ejer store print-medier i Sverige vil de være på nakken af regeringen i det næste år, siger Karl Erik Gustafsson, der understreger, at det kan virke lidt Murdoch-agtigt.
– Men sådan er situationen blevet i takt med at Bonnier er vokset og vokset. Bonnier er nu blevet så store, at de ikke kan vokse mere i Sverige. I de andre nordiske lande er der sket lignende situationer. Den store finske mediekoncern Sanoma er begyndt at købe op i Holland og Rusland, fordi de ikke kan blive større hjemme, og i Norge har regeringen indført en lov, der modsætter sig, at deres store mediekoncern Schibsted kan blive større, og så må de jo opkøbe i udlandet, siger den svenske medieprofessor, der betegner Sanoma og Bonniers som de to største spillere i Norden. I den næste division finder vi Schibsted, Orkla og MTG, der alle vil op i første division. Der er endnu ingen danske spillere som har meldt sig i mediekrigen, men en islandsk spiller kan meget vel være på vej før man aner det.

Islandsk spøgelse

Det er den 35-årige Jón Ásgeir Jóhannesson, der måske er mere kendt som opkøber af danske Magasin og franchisetageren, der har sat sin virksomhed til at føre Debenhams ind i Skandinavien. Den generte erhvervsleder er blevet stor på at opkøbe virksomheder primært i sit hjemland, men også i England. Blandt opkøbene i Island er en del medievirksomheder.
– Island er ikke et interessant område i mediekrigen, men den unge islænding kan meget vel tænkes at komme til at spille en central rolle i mediekrigen, siger Karl Erik Gustafsson, der tror salget af danske TV 2 har fået en betydning i mediekrigen fordi, der nu pludselig for de store mediekoncerner åbner sig en mulighed for at udvide sin elektroniske medieportefølje.
– Derfor er det meget interessant at se hvad der sker i pausen. Vil den nye svenske kulturminister tvinge Bonnier at forlade TV4. Og vil regeringen give TV4 til TV 3 som har sagt de vil betale fuld koncessionsafgift for k analen. Hvis det sker får vi en hel ny situation, siger Karl Erik Gustafsson, der mener, at det er umuligt at gisne om, hvem der går sammen med hvem og hvem der står stærkest. Skal man få et billede af udviklingen er man nødt til at lade fantasien løbe, for der er mange ubekendte i denne krig.
– Men der er ingen tvivl om, at vi i dette forår vil se to meget vigtige slag afgjort. Udover TV4 vil også danske TV 2 bestemme en del af styrkeforholdet i krigen. Måske bliver det hverken Bonnier eller Schibsted som køber TV 2 Bliver det derimod Berlingske som overtager TV 2 flytter Orkla op i første division og kan udmanøvrere både Bonnier og Schibsted i næste akt, siger han.
Dermed sigter han til det, som hele krigen handler om – nemlig at skabe store medievirksomheder, der kan finde indtægter ved at udnytte de administrative ressourcer og rationalisere på den indre linjer.

Lang vej endnu

Men der er formentlig lang vej endnu for i realiteten var Schibsteds initiativ det, som her og nu havde det længste per spektiv. De store gevinster ligger i at få skabt en medieorgansiation med store kommercielle stationer i alle landene. Schibsted står for TV2 i Norge, og var selskabet lykkedes at få kontrol med finske Alma og dermed svenske TV4 ville tre af landene være på plads. Næste skridt ville så være danske TV2, hvor TV4 er en af byderne.
Med Bonniers sejr i kampen om Alma ligner det hele mere status quo, og forestiller man sig, at JP/Politiken og Egmont som ventet løber med danske TV2, så er situationen fortsat nærmest status quo. Godt nok har Egmont en ejerandel af norske TV2, men der er ikke tale om en forbindelse, der rækker meget ud over det uformelle samarbejde, der allerede eksisterer mellem de to TV2 kanaler og TV4.
Det vil være mere befordrende for udviklingen, hvis Berlingske og TV4 køber TV2, fordi der så bliver en konstellation med fodfæste i to lande.
Men uanset om resultatet bliver det ene eller andet, så tvivler ingen af dem, Markedsføring har talt med, på at krigen vil fortsætte, og Karl Erik Gustaf sson ser den ikke engang som en særligt ny krig.
Ifølge medieprofessoren har den stået på i årevis. At den blusser op nu handler primært om to ting. Dels er de største mediespillere i Norden blevet så store i deres respektive lande, at de må tage til udlandet for at vokse dels er der pludselig to store kommercielle elektroniske medier i spil. Svenske TV4 og danske TV 2.
At det primært er de elektroniske medier, der skaber grobunden for mediekrigen handler om, at det endnu har vist sig langt sværere at skabe administrative besparelser på printmedier.

Public service alliancer

Seerne vil ikke umiddelbart opleve nogle ændringer, alligevel vil mediekrigen måske bane vejen for nye samarbejder, mener Karl Erik Gustafsson. Den kan nemlig få public service-kanalerne til at udbygge deres samarbejde på samme måde, som da satellit-tv blev udbredt, vurderer den svenske medieprofessor.
Her er der dog ikke enighed blandt alle. Andre peger over for Markedsføring på, at de ikke kommercielle public service stationer skal koncentrere sig om en ting – at være det de er – et lokalt alternativ som hele tiden puster de kommercielle stationer i nakken. Fejler de kommercielle i jagten på gevinster, så står de offentlige kanaler parat til at hugge ind på deres shares.
En af de helt store udfordringer for en kanal som Danmarks Radio kan faktisk ligge i konstellationen JP/Politiken og TV2. Hvis det fører til en væsentlig styrkelse af nyhedsdækningen, kan det tvinge DR til modtræk.


Boks:

TV4
Grundlagt 1984 som Nordisk Television AB. Begyndte at sende i 1990. Blev Sveriges største seerkanal i 1994. I 2004 havde SVT 1 flest seere. Består af hovedkanalen, der kan ses af alle svenske husstande, TV4 Plus, TV4 Film og TV400, der kan ses af husstande med kabel-tv eller parabolantenne. Omsatte i 2003 for 2,26 mia. svenske kroner. Havde 913 ansatte i 2003. Knap 500 sidder i Stockholm og derudover er der ansatte på TV4s regionale stationer rundt om i Sverige. Noteret på Stockholms Fondsbørs i 1994. De store aktionærer i TV4 er Bonnier (2 7,6 pct.), MTV Oy (23,4 pct.), Schibsted (20,1 pct. og option på 6,2 pct.) samt Proventus (15,1 pct.) Kilde: TV4