Hvad der engang var en hardcore gamer konsol er nu en meget kraftfuld underholdnings-maskine, der er i stand til at surfe på nettet trådløst, spille de nyeste Blu-ray film og musiknumre, forbinde dig med millioner af mennesker verden over, lade dig lagre billeder og video til øjeblikkelig fremvisning.
Åh, og ja selvfølgelig stadig spille videospil…
Reklamebureauet Nakeds danske afdeling har sammen med søsterbureauet Hyper i London udviklet et online, interaktivt og videobaseret website, som kan hjælpe potentielle PS3-købere med at overbevise koner, kærester, kammerater – og sig selv – om de mange rationelle grunde til at udstyre stuen med en PlayStation3.
Casper Willer, der er managing partner hos Naked, fortæller, at en undersøgelse i Norden foretaget af ReD Associates fremhævede behovet for at overbevise forbrugerne om de rationelle fordele, ved en PS3 – i forhold til de mere følelsesmæssige fordele.
– Vi har kaldt initiativet et ”sales utility” og på sitet
the15reasons.com opfordres brugeren til at vælge relevante interesseområder, hvorefter en interaktiv fortæller om de unikke salgsargumenter, der fremhæver konsollens evner ud over spilelementet. Værtinden er en levende legemliggørelse af selve PS3’en, og hun kaster nogle seriøse overraskelser af sig i sin levering af en salgstale, siger Casper Willer.
Brugeren opfordres på sitet desuden til at konstruere sin egen ”salgstale” ved at kombinere de videoer, der bedst passer til modtagerens særlige behov, for herefter at sende den til familie eller venner, der har brug for overtalelse.
Indkøb gøres underholdende
Initiativet bygger på massekommunikationskampagnen “The Game Is Just The Start”, der netop er lanceret over hele Europa, og den digitale oplevelse er, gennem Hyper, udviklet med det prisvindende team på Stink Digital, der senest vandt Grand Prix i Cannes for Philips Carousel.
Sitet et gået live i dag og understøttes af en integreret kampagne bestående af en social medie indsats, viral markedsføring og en mere traditionel banner- og search-kampagne.
Christian Noer, der er marketingdirektør for PlayStation i Norden, siger:
– Hvad man skulle tro var en entydig styrke – nemlig PS3’ens mange forskellige produkt features – har vist sig faktisk at være en udfordring, fordi det har gjort forbrugerens købsproces mere kompleks og langstrakt. Med denne engagerende digitale service, gør vi det lettere og samtidig mere underholdende for folk at købe ind til produktet.
Naked København er Naked Communications danske kontor og Hyper London er et digitalt produktionsselskab i Naked Communications Gruppen