Digital Rights Management betyder at du ikke kan dele din musik med andre eller for den sags skyld med dig selv på forskellige apparater.
Men det gør Napster nu op med ved at tilbyde sit samlede musikkatalog med mere end seks millioner titler. Det skriver mediapost.com.
Digitale musikbutikker som eMusic, Amazon MP3, og også Napster har gennem længere tid tilbudt MP3-filer men selv sammenlagt, har der ikke været tale om lige så mange titler, som Napsters samlede bibliotek indeholder.
Sangene vil være til salg for 99 amerikanske cents og indtil videre kun for amerikanske forbrugere.
Napster vil fortsat sælge abonnementer på musik, men her vil titlerne fortsat have det beskyttede WMA-format.
sm