National Geographic Channel kan ses i 100 millioner husstande, i 118 lande på 18 sprog – og har været på en del af de danske tv-skærme siden 1997. Siden er en stigende del af programmerne blevet tekstet, så det i dag er omkring 80% af NGCs natur- og kulturprogrammer, der kan ses med danske undertekster.
Nu udvider kanalen fra maj-juni med muligheden for også at sende danske reklamer. I praksis sendes den samme tv-feed til hele Europa, hvor specielle dele mellem udsendelserne kan udskiftes med lokale reklamer.
– I dag når vi 1,3 mio. husstande i Skandinavien, og jeg tror, at vi når op på 2,5 mio. i løbet af et årstid. Til den tid vil vores reklamesalg blive intensiveret, forklarer hollandske Raymond Van der Vliet, der er ansvarlig for salg og marketing for NGC i Europa.
Meget af ekspansionen kommer fra “mund til øre”-kampagner. Kanalen bruger ikke mange penge på markedsføring. Man benytter sig af at bytte airtime med f.eks. Sky Radio, der er Hollands største radiokanal. Herudover bytte man reklamer med udgiverne af det trykte National Geographic, hvor Bonniers er den nordiske udgiver.
pr