Den økonomiske opbakning til Natteravnene har fået endnu velgører i form af Bikubenfonden.
Fonden gør dermed TrygFonden, Carlsberg Danmark, Falck, DSB S-tog selskab og er med til at sikre grundfinansieringen af de landsdækkende aktiviteter i Natteravnene.
– Ikke alene vil det økonomiske tilskud betyde, at vi kan bruge mere tid på det praktiske arbejde med børn og unge, men det betyder samtidig tilførsel af en masse erfaringer og viden om projekter, som jeg synes vi frivillige foreninger er alt for dårlige til at udveksle eller samarbejde om, selvom det er blevet bedre i de seneste år, siger sekretariatschef Erik Thorsted.
Samtidig indtræder Bikubenfondens socialchef Jimmie Gade Nielsen i bestyrelsen i Fonden for Socialt Ansvar, der er Natteravnenes juridiske og økonomiske bagland.
– Vi har altid haft stor sympati for Natteravnenes indsats, som netop viser, hvorledes den enkelte i samfundet kan bidrage til at løse nogle af de problemer, som især opstår omkring børn og unge og som nogle reagerer uhensigtsmæssigt på, siger han.
– Vi er ret sikre på, at Bikubenfondens erfaringer og midler kan være med til at styre udviklingen i en posiv retning, fortsætter Jimmie Gade Nielsen.
Der mangler stadig cirka 2,5 millioner kroner for at dække budgettet for 2010 alene i Danmark. Foreningen har i alt 238 lokalforeninger i Danmark, Færøerne og i Grønland.