ncom, der blandt andet står bag IT-avisen ComON, FORZA, CRN og GEAR, lancerer nu en ny web-tv-kanal til erhvervslivet. Kanalen får navnet STOX, bliver gratis og tilgængelig for alle på adressen: www.stox.dk. Målsætningen er inden for få år at blive et af de toneangivende erhvervsmedier i Danmark.
STOX vil bringe billeder fra de vigtigste begivenheder i dansk erhvervsliv på alle hverdage fra tidlig morgen til sen eftermiddag.
Chefredaktør bliver Jacob Andersen, der har flere års erfaring med web-journalistik og bliver det ene ansigt, som seerne vil møde hos STOX, mens June Marie Aarup bliver den anden studievært. June Marie Aarup har tv-erfaring fra både TV2 og DR og tager således den erfaring med sig ind hos ncoms nye web-tv-kanal.