Der er ikke meget positivt at hente i den markeds-vurdering, som World Advertising & Marketing News (WARC) offentliggjorde i fredags. Prognosen for i år lyder på det første reelle fald i forbrug siden 1993. Årsagen tilskrives den generelle økonomiske nedgang i år koblet sammen med den forværring, som 11. september har medført.
Alvoren og varigheden af den negative udvikling noteres lige nu som usikker.
19 europæiske lande er dækket af analysen og i de 12 af dem ventes et egentlig fald i reklameforbruget. Dette inkluderer de 5 store markeder: England, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien. Sverige noteres som det værst ramte land, hvor markedet lå til et reelt fald allerede før 11. september
Forventningerne til fremtiden lyder på en langsom forbedring fra midten af næste år – i bedste fald.
De europæiske tv-stationer står foran betydelige fald i markedsandele i år med et omsætningstab på 6 pct. i forhold til sidste år. Udviklingen ventes dog at vende i 2002. Dagblade og radio ventes også at tabe omsætning – dog ikke helt så meget som tv.
Outdoor er det medie, der klarer sig bedst med udsigt til at vinde markedsandele. fin
Kilde: WARC European Advertising & Media Forecast