Det bliver lettere at omdele blandt andet telefonbøger, lokale vejvisere og aftenskolekataloger.
Forbrugerombudsmandens retningslinjer om god markedsføringsskik ved omdeling af adresseløse forsendelser, der blev offentliggjort den 19. november 2008, bliver nemlig ændret for at imødekomme et politisk ønske.
Der er to forskellige ordninger:

  • ”Reklamer – Nej tak”
  • ”Reklamer og gratis aviser – Nej tak”

Og i de oprindelige retningslinjer måtte ovennævnte publikationer ikke omdeles til en adresse, der er tilmeldt en af de to ordningerne.
Men efter henvendelse fra Folketingets Trafikudvalg bliver det fra efteråret tilladt at aflevere blandt andet telefonbøgerne til den lempelige af de to ordninger nemlig ”Reklamer – Nej tak” men fortsat ikke til den mere omfattende ”Reklamer og gratis aviser – Nej tak”.
De reviderede retningslinjerne træder, som planlagt, i kraft den 30. april 2009.
Læs
faktaark om de nye ”nej tak”-ordninger.