Internettet tager som bekendt aldrig ferie, og mens den sydligere del af Europas kommunikationsbranche langsomt, men sikkert kommer tilbage fra sommerferie let opstemt pludrende om branchen har en fremtid eller ej, boomer brugen af digitale medier som aldrig før.
Midt i entusiasmen over væksten og alle mulighederne for kreativitet og dialog, følger imidlertid også problemer med manglende effektivitet, misbrug og det der er værre.
At mailboksen fyldes med en meningsløs strøm af tilbud om billig Viagra og bankkonti i Nigeria er irriterende, men med stad ig bedre software og “filtre” er det primært et spørgsmål om at råbe højt nok til de interne IT folk for at få sat en stopper for chikanen.
Indbrud i databaser, identitetstyveri og online økonomisk kriminalitet er imidlertid nu så store problemer, at alverdens lovgivende forsamlinger diskuterer, hvad der kan gøres. Som amerikanerne siger: “Where there is money, there is crooks” og i det lys, bør det ikke være nogen overraskelse at griske sjæle også kaster sig over den digitale markedsplads. Hvad der overrasker, er hvor tavs kommunikationsverdenen hidtil har været i debatten.
Når forbrugerne irriteres over spam og manglende relevans i digital markedsføring, er det kommunikationsbranchens problem. Når forbrugere er bange for pludseligt at finde deres navn, personnummer og andre private data misbrugt i online transaktioner, er det også kommunikationsbranchens problem. I en af Gartner Groups seneste rapporter om, hvad der bekymrer amerikanske forbrugere i forbindelse med internettet, kommer angsten for uautorise ret adgang til private data ind på en klar første plads. Alene det er grund nok til at finde løsninger, der gør forbrugerne trygge og ikke ødelægger en hel verden af dialogmuligheder mellem mærkevarer og forbrugere.

Hvem skal tage affære?

Med vores digitale verden stadig i sin vorden er junglelignende tilstande naturlige. Nye medier og kommercielle anvendelsesmuligheder ses hver dag, og det er utænkeligt, at selv den mest ihærdige EU kommisær skulle kunne forudse ethvert reguleringsbehov. De færreste kunne f.eks. have drømt om, at iPod’ens succes betyder, at nogen i dag bliver nødt til at fundere over, hvor grænserne for podcasting skal gå.
Det er imidlertid ikke kun teknologiens uransagelige udviklingsveje, der er årsagen til, at der ikke sker nok hurtigt nok. Uvilje mod lovgivning og regler har hidtil især i USA betydet uhindret vækst i misbrug, indbrud i databaser og ulovligheder. Hvor mange hidtil har snakket selvregulering og behov for markedets frie udvikling, er det i dag klart, at der er brug for mere lov og orden end dagens herskende anarki. I det i den grad regulerede Norden som i resten af EU, er vi vant til beskyttelse af individer og vores private data, men i den øvrige verden begynder debatten først nu. En række indbrud og tyverier i store amerikanske databaser, hvor tusindvis af personoplysninger blev stjålet, har effektivt provokeret snakken her i sommer.
Indtil videre præger berøringsangst og mangel på lyst til at tage ansvar arbejdet med at finde løsninger. Hvor ordensmagt og regeringer har været tvungne til at agere, har hverken dataudbydere, service providers, annoncører eller kommunikationsbranchen hidtil bragt klare løsningsmodeller på bordet. I et første forsøg på at regulere noget så relativt uskyldigt som spam foreslog det britiske direkt marketing forbund for nogle måneder siden ISPA (Internet Service Providers Association) en række fælles initiativer. Svaret var i det-er-ikke-vores-skyld og selvreguleringens navn et nej.

Al magt til forbrugerne

Mens snakken går, stiger trafikken på de digitale veje, online reklameforbrug er all time high, og forbrugernes vilje til at kontrollere hvordan, hvornår og om hvad, de vil kommunikere, er ikke til at misforstå.
En vigtig del af løsningen på behovet for færdselsregulering i vores digitale verden kan derfor nok forventes at komme fra forbrugerne. Efterhånden som værdien af data bliver lige så tydelig for forbrugerne, som det allerede nu er for databaseejere, endsige for online kriminelle, så vil vi komme til at se måder at beskytte, prissætte og handle personlige data.
I løbet af de seneste måneder har en række nye virksomheder f.eks. i UK set dagens lys. Data Management Service tilbyder at organisere, opdatere, beskytte, videregive og få flest kontante fordele ud af dine data, så du ikke selv skal bruge tid på at huske hvad, hvor og hos hvem din personlige information befinder sig. En anden ny foreteelse er Data Trading mellem individer og virksomheder til forhåbentlig gensidig fordel i form af direkte og relevant kontakt mellem for bruger og mærkevare.
Ligesom junk mail ikke forsvinder, uanset hvor mange Reklamer Nej Tak-mærkater, der klistres på døre rundt omkring i verden, er spam et fænomen, der er kommet for at blive. Debatten om hvordan den reduceres og mindst skader forbrugere og mærkevarer er kun lige begyndt, på samme måde som snakken om datasikkerhed, den rigtige type og mængde lovgivning og kampen mod online kriminalitet kun lige er begyndt. Som altid findes der ikke en hokuspokus løsning på problemerne, og det vil tage masser af fortsat seriøst arbejde og avanceret forskning, før vi kan føle os nogenlunde trygge som digitale forbrugere.
Indtil videre er et godt sted at starte at forstå værdien af egne personoplysninger. Bliv din egen Tarzan!

BOXTre danske marketing-eksperter, der er bosat i henholdsvis New York, Sydney og London, skriver i Markedsføring ud fra hver deres internationale perspektiv. Foruden Nelly Andersen er det den internationale brand-guru Martin Lindstrøm, bosat i Sydney og Lars Bastholm, der er kreativ direktør på web-bureauet AKQA i New York.