Online supermarkedet nemlig.com er i luften med et nyt kommunikationsunivers med tv-kendissen Felix Smith som blikfang.
Tidligere har nemlig.com selv håndteret mediearbejdet i forbindelse med kampagner, men altså ikke denne gang, hvor valget faldt på mediabureauet Mindshare.
Det fremgår af en artikel på Mindshares hjemmeside.
Heraf fremgår også, at mediestrategien tager udgangspunkt i at opnå højest muligt reklamekendskab for nemlig.com, der igen skal øge såvel det simple som det kvalificerede kendskab.
– Samarbejdet med Mindshare har allerede tjent sig ind, da der er opnået væsentlige besparelser i forhold til de tilbud, vi selv havde fået, lyder det bl.a. fra salgs- og marketingdirektør David Demsitz hos nemlig.com i artiklen.
jml