Bureau-konkurrencen om Nesas budget er forbi – med et overraskende resultat. Vinderen blev nemlig ikke nogen af de bureauer, som i først omgang var inviteret til at deltage.
– Hvis man i første runde ikke kan opnå de relationer, som man ønsker, så må man jo gå videre, siger marketingdirektør Thomas Boe Bramsen, Nesa. Han vil ikke oplyse noget om, hvem der deltog i første runde.
Såvidt Markedsføring erfarer, har bl.a. Leo Burnett, Lowe & Partners og Umwelt deltaget.
Med udvidelsen af kredsen af bureauer kom der bid. Nesa har nu valgt at samarbejde med McCann, der erstatter Kunde & Co. Man har dog fortsat et samarbejde med Kunde-datterbureauet E-sense.
Det er ikke umiddelbart de store budgetter, der skifter bureau. Spørgsmålet om det bliver til det i takt med liberaliseringen af el-markedet, vil Thomas Boe Bramsen ikke kommentere med andet end “det kan ikke afvises”. fin