De 16-24 årige er målgruppen for den 30 mio. dollars store kampagne, som Nestlé lancerer globalt i dag. Kampagnen baserer sig på fokusgruppe-diskussioner med omkring 800 teenagere i McCann-Erickson-kontorer fra Australien til Zaire. Det eneste land, der ikke er med er USA, hvor Nestlé markedsfører sin anden instant kaffe, Taster’s Choice.
Kampagnen benytter både tv, radio, posters og internet og alle steder understreges det, at Nescafe forøger nydelsen ved ungdommens tre fornøjelser: sex, sex og sex. Pay off: ‘Nescafe. One thing leads to another.’
– Kaffe-markedet har haft svært ved at rekruttere unge forbrugere de senere år. Men alt hvad vi har observeret fortæller os, at tidspunktet er kommer, hvor det er muligt at få flere unge til at drikke kaffe, siger senior vice president Olle Tegstam, der er Nestlé’s globale chef for kaffe- og læskedrikke.