Nestle er i gang med at revurdere sit mediebureau-samarbejde på nordisk plan. Det eksisterende bureau Mediaedge:CIA og Carat har fået lov til at præsentere og nordisk markedsdirektør Pauline Lindwall vil ikke karakterisere det som en konkurrence.
– Det er naturligt at revurdere sine samarbejder regelmæssigt, så man ikke havner i ulige mønstre. Det er også vigtigt for konsulenterne, siger hun til det svenske Dagens Medier og understreger, at hun er meget tilfreds med Mediaedge:CIAs arbejde.
– Vi har arbejdet sammen siden 98/99 og dengang var der ikke mange bureauer, der kunne tilbyde en nordisk repræsentation. Det er anderledes nu, siger Pauline Lindwall.