Amerikanere bruger 14 timer ugentligt på nettet og 14 timer om ugen foran tv-skærmen. Men virksomhederne bruger 22 pct. af deres budgetter på tv-annoncering mod kun 6 pct. på nettet, viser en ny Google-analyse.
– Nettet er det marked, der vokser hurtigst, men de nye tal viser, at der stadig er plads til at flytte endnu flere annoncer over på nettet, siger Wharton-professor Patti Williams.
Web-annoncering i USA ventes at stige med 13,4 pct. i år, men vil stadig kun udgøre 7,2 pct. af det samlede amerikanske annoncemarked på 153,7 mia. dollar ultimo 2008, vurderer TNS Media Intelligence.
– Et af problemerne med net-annoncering er, at virksomheder stadig ikke er fortrolige med den strategiske anvendelse af annoncer på nettet. Ikke kun i relation til, om annoncerne sælger varer, men også i forhold til, hvordan net-annoncer bidrager til ombygning af brands, mener Patti Williams.
En anden af Whartons marketing-professorer David Reibstein mener, at nettet endnu ikke er velegnet til massekommunikation. Og det bliver ikke lettere i takt med at de mobile platforme vokser.
– Det er rigtigt, at den kommunikative ekspertise vokser i takt med at annonce-mulighederne vokser, men for en virksomhed, der overvejer at flytte mediebudgettet til nettet, står tusindvis af nye aktører, der hver især hævder, at netop deres ekspertise er uundværlig for virksomhederne, siger David Reibstein.
Se mere
her.
cwl