Opbygningen af NetDoktor har krævet flere ressourcer, end der er brug nu. Internetvirksomheden NetDoktor vil afskedige 23 af sine i alt 63 medarbejdere. I øjeblikket forhandler virksomhedens ledelse med medarbejderne om betingelserne for afskedigelserne. NetDoktors administrerende direktør, Jim Donohue, afviser, at ønsket om at reducere medarbejdertallet er et tegn på, at NetDoktor er i krise.