Video streaming-tjenesten Netflix fik godt 2,3 mio. nye kunder i den amerikanske del af streaming forretning i løbet af første kvartal. dermed er den amerikanske kundebase oppe på 37,5 mio. og det lever op til selskabets forventninger.
Det fremgår af Netflix’ regnskab, der blev offentliggjort mandag aften efter amerikanske børstid.
På de internationale markeder kom 1,8 mio. nye kunder ind i butikken, hvorefter kundebasen nåede op på 12,7 mio. Det fremgik også, at Netflix vil øge abonnementsprisen for nye kunder med 1-2 dollar fra de nuværende 7,99 dollar for at give plads til at øge film og tv-show-servicen.
Administrerende direktør Reed Hastings sagde på den efterfølgende telekonference, at Netflix har forbedret udvalget af tv-shows og film med blandt andet originale serier som den kritikerroste Kevin Spacey thriller “House of Cards”.
/ritzau/FINANS