Flere års skattekontroller mod nethandel og online-auktioner udløser store skattekrav og politianmeldelser. Skat har kortlagt 16.000 danske hjemmesider, hvor man kan betale med kreditkort eller på anden måde overføre penge til en sælger, og det har afsløret hidtil ukendte virksomheder – i hvert fald for Skat – som har unddraget den danske stat for skatter og afgifter, der i enkelte tilfælde løber op i 10-15 mio. kr. Det anslås, at der omsættes for godt 50 mia. kr. årligt på de elektroniske markedspladser, og Skat har haft fokus på personer med en omsætning på over 50.000 kr. Langt de fleste opfører sig ordentligt, men der er også opdaget en række markedspladser, hvor priserne er så lave, at Skat har mistanke om, at de fungerer som regulære hælervirksomheder.
Jyllands-Posten Erhverv side 1 + 2.