I begyndelsen af næste uge får danskerne endnu et alternativ til MobilePay, Swipp og alle de andre mobilbetalingsløsninger.
Det skyldes, at Nets, betalingsvirksomheden bag Dankortet, vil præsentere sin egen mobilbetalingsløsning, skriver dagbladet Børsen.
Præsentationen finder sted på mobil-nørdernes foretrukne mødested, Mobile World Congress i Barcelona,
Mobilbetalingsløsningen betegnes ikke som en direkte konkurrent til MobilePay og Swipp. Primært fordi der er tale om en NFC-løsning, som kun dur, når en kunde er fysisk til stede ved et kasseapparat.
Børsen