Nets håndterer 30-35 pct. af korttransaktionerne i Danmark og Norge, så de kommende år vil fokus ligge på det svenske og finske marked.

Selskabet har allerede opkøbt svenske Payzone og dermed øget markedsandelen på terminaler i Sverige.

Det skriver Børsen.

– Vores markedsandel i Sverige var for lille til at få en god marginal. Med Payzone er den lige ved at være der. Det samme er tilfældet i Finland, hvor vi også kigger på opkøb. De største muligheder for både organisk og strategisk vækst er i Sverige og Finland, siger Nets’ nye topchef, Bo Nilsson, ifølge Børsen.

Han peger desuden på fordelene ved at være fysisk til stede med operationer i alle nordiske lande. Det betyder, at selskabet kender markederne grundigt og dermed minimerer risikoen for fejlsatsninger, mens opkøbet af Payzone giver stordriftsfordele.

Han er dog afvisende overfor, at Nets skal ind på det europæiske marked uden at færdiggøre den nordiske platform først.

To ud Nets’ tre nye ejere, kapitalfondene Bain og Advent, ejer desuden det store betalingsselskab WorldPay, hvorfor det heller ikke ville give meget mening at sende deres nyerhvervede Nets ud på det europæiske marked.

Børsen